• Er yoga ikke noget for dig?

    Er yoga ikke noget for dig?

    Yoga har mere end 3000 år på bagen som træningssystem for krop, sind og sjæl, der bliver mere og mere populær i den vestlige verden og ikke uden grund. Det er en træningsform som giver dig styrke, øget fleksibilitet og koncentrationsevne, øget fokus på vejrtræning, en indre ro og et velbefindende man ikke finder i andre træningsformer. Yoga kan også være med til at reducere stress.

    Det er hverken mystisk, religiøst eller kun for smidige piger, ALLE kan være med. Der arbejdes med forskellige stillinger, meditation og åndedrætstyrring i et roligt tempo.

    Denne træningsform indgår ikke i holdtræningsabonnementet men vi kan tilbyde at oprette et HATHA YOGA hold, hvis der er interesse fra min. 7 personer.
    Man behøver ikke være medlem så udefrakommende kan også deltage.

    Grundet COVID-19 er der dog krav om man selv medbringer yogamåtte og eventuelt tæppe til eget brug.

    Et 8-turskort koster 450 kr. som er gyldig fra august til december til hold á 1.15 times varighed. Vores instruktør Louise er klar onsdage kl. 17.15-18.30 og hver anden lørdag kl. 9.00-10.15, hvis der er efterspørgsel.

    Kontakt David på dbk@bluefitness.dk eller mobil 42 650 600 for mere info.

Kommenter

Cancel reply