• Vær med i kampen – Stafet for livet

    Vær med i kampen – Stafet for livet

    Vi vil i BlueFitness gerne bakke op om eventen Stafet For Livet der finder sted i Bogense d. 8-9. september 2018, og hvor der samles ind til Kræftens Bekæmpelse.

    Sammen kan vi fejre livet, mindes og gøre en forskel i kampen mod den frygtelige sygdom kræft, alt imens vi også er aktive – total win win ✌🏃‍♂️

    I knap et døgn skal vi have et BlueFitness hold i gang på banen ved Bogensehallerne, derfor håber vi inderligt, at mange af vores medlemmer, familie og venner er friske på denne udfordring og vil gøre os selskab i stafetten. Man skal blot tilmelde sig og gå eller løbe det man nu har mod på, stafetten starter kl. 12.00 lørdag og slutter søndag kl. 10.00. Som de siger, hvert skridt tæller, så tag endelig familien og venner med også.

    Målet sætter vi højt og drømmen er, at vi danner det største hold i Bogense og samler flest penge ind 💪

    Det koster 100kr for voksne og 50kr for børn at deltage som ubeskåret går til Kræftens Bekæmpelse. Vi giver en flot BlueFitness løbetrøje til medlemmer, som deltager med os som tak for indsatsen og byder på en drik og lidt frugt efter man har deltaget.

    Det er selvfølgelig også muligt at støtte det gode formål og holdet og dermed bidrage til indsamlingen på anden vis nemlig ved at give en donation via Stafet for livets hjemmeside Alle donationer går ubeskåret til det gode formål og modtages med kyshånd ❤

    Kom og kæmp med os! Vi tør godt garantere, det bliver sjovt!

    Læs mere om stafetten – klik her

    Tilmeldingen BlueFitness holdet – klik her

    Der vil løbende komme mere info om eventen her på bloggen så husk at holde øje. Vi ses, ikk’? 😉

     

     

     

Kommenter

Cancel reply