• SÅ SKER DET…!!

    SÅ SKER DET…!!

    Vi er glade for og stolte af, endelig at kunne annoncere, at vi i efteråret 2017 åbner et nyt fitnesscenter med tilhørende mulighed for forskellige typer behandling som f.eks. massage, behandling af problemer og dysfunktioner i bevægeapparatet, idrætsskadebehandling m.m. Derudover vil der være mulighed for rådgivning og vejledning om bl.a. kost, træning – både styrke- og kardiotræning – udholdenhedstræning m.m. Vi vil have fokus på at opretholde en personlig og hyggelig atmosfære, hvor alle aldre skal føle sig velkomne – vi har plads til alle, så tag bare børnene med og lad dem lege i vores børneområde, mens I træner. For at blive medlem og benytte maskiner og øvrige træningsredskaber, skal man dog være fyldt 15 år.

    Centeret er beliggende på Bødkervej 4 i Søndersø. Vi er pt. stadig igang med en omfattende renovering af bygningen, så lokalerne kommer til at fremstå lækre og indbydende, når vi åbner omkring den 1. september 2017. Følg med her på siden, eller på vores blog på Facebook hvis du/I er interesseret i hvordan projektet skrider frem – bemærk dog, at hjemmesiden stadig er under opbygning, så ikke alt indhold er opdateret eller tilgængeligt endnu.

    Når du er medlem, får du adgang til centeret ved brug af dit fingeraftryk eller med en personlig PIN-kode og adgangskort. Der bliver gode og fleksible åbningstider og priser, og vi arbejder på flere forskellige medlemstyper og tilbud, så mere info følger også på den front.

    Info om åbningsdagen følger også senere på sommeren, både her og på Facebook – så følg med, og så håber vi selvfølgelig at se dig til indvielsen, inden træningen går i gang

    Har du spørgsmål, eller ønsker yderligere information kan David kontaktes på 4265 0600 og svarer gerne.

    Vi ses forhåbentlig

    Anna & David Klærke
    Søndersø

1Comment
  • Skrevet afTonny Jørgensen on juni 26, 2017 at 21:25

    Vi ønsker jer alt muligt held og lykke med dette initiativ.
    Desvære er vi ikke disponible på åbnings tidspunktet,men vende grusomt tilbage

    Reply

Kommenter

Cancel reply